Hvem er Lund-Tech?

Lund-Tech, startet af Jon Lund, er et værksted specialiseret i mikrolodning af bundkort. Vi tilbyder reparation af bundkort, i et ESD sikret værksted, til vores samarbejdspartnere, hvor ved disse kan tilbyde et større udvalg af reparationer til deres kunder. Vi opererer primært på Apple produkter, men også enheder fra andre producenter ved forespørgsel.

 

Lund-Tech er bygget op med omdrejningspunkt i kvalitet og stolthed for faget. Vi sætter en dyd i at løse svære tekniske problemer på kort tid, uden at gå på kompromis med kvaliteten og derved reparationens bæredygtighed. Ligeledes sætter vi en dyd i den lavest mulige reklamationsrate, vi har optimeret på vores arbejdsprocesser og udstyr lige siden iPhone 3GS’eren kunne betale sig at reparere på, hvorfor vi i dag kan tilbyde landets bedste mikrolodningsløsninger.

 

Selvom Lund-Tech i dag er 5 mand stort, så har alle teknikere netop denne sjældne tilgang til faget. Af denne grund har vi derfor kapacitet, og ikke mindst know-how, til at kunne varetage branchens behov for mikrolodning, med den kvalitet og service der forventes.

 

Vi servicerer stort set alle typer bundkortsfejl. For iPhones og iPads laver vi alt lige fra touchfejl og signalfejl, til kamerafejl og long screw damage. Alle slags fejl, bortset fra væskeskader – disse kan vi tilbyde dataudredning på.

 

Vi reparerer også hukommelsesfejl (NAND-fejl), hvilket er den hyppigste årsag til diverse iTunes fejl, dette foregår via specialiserede programmerings bokse, og vi kan ofte tilbyde hukommelsesopdraderinger som en del af reparationen. Grænsen går i øjeblikket ved CPU og RAM fejl, hvor vi dog er i gang med at udvikle en dataudredningsservice for disse tilfælde.

 

Vi reparerer alle fejl på MacBooks, også væskeskader, og vi har desuden udstyret til at kunne reballe og udskifte større chips som CPU’er og GPU’er. Desuden har vi også her programmeringsbokse så vi kan modificere firmwaren, flashe ny bios, og ændre i EFI opsætningen.